MARIN modtager DR/P2 Pris

Dato:
Fri, 02/15/2019 - 14:48

Den 14. februar modtog MARIN, P2 Prisen 2019 for Årets Album, Ny Klassisk ved P2's priskoncert i Musikkens Hus i Ålborg. OUR Recordings ønsker et STORT tillykke til hele holdet, - musikere,orkestre, ensembler, animatorer,komponister, producere, teknikere, filmfolk o.m.a. - bag AXEL BORUP-JØRGENSEN (1924- 2012) udgivelsesprojekt,som startede for 6 år siden umiddelbart efter komponistens død.

Elisabeth Selin


En særlig tak til Axel Borup-Jørgensens's datter Elisabet Selin, som egenhændigt har sponseret hele dette gigantiske udgivelsesprojekt som består af Animationsfilmen MARIN,- Portrætfilmen AXEL og 10 CD udgivelser.

P2 Prisen
Ålborg den 14. februar 2019


TAK til alle bidragydere for denne enestående rejse ind i Axel Borup-Jørgensen's forunderlige Univers!
Også en stor tak til DR's fag-jury for modet til at vælge MARIN som "Årets Album, Ny Klassisk"!
I motivationen skriver juryen:
“Udgivelsen MARIN er med sin kombination af optagelser af kærneværker, portrætfilm og animationsfilm
en pragtudgivelse, der formidler Axel Borup-Jørgensen som komponist og menneske på en meget overbevisende
måde. I kraft af denne udgivelse placeres Axel Borup-Jørgensen omsider som den centrale
danske modernistiske komponist han er.”
Et lille udpluk af danske anmeldelser:
"Borup-Jørgensen's fantasi om havet er et hovedværk i dansk musik"
"Axel Borup-Jørgensen kunne have sagt med Mahlers ord: Min tid vil komme. For det er sket inden for de
sidste år, og samme profeti kunne også gælde den engang så foragtede Rued Langgaard. To markante
udgivelser beviser til fulde, hvor store komponister de var.
Marin er titlen på en dobbeltudgivelse, der rummer en dvd og en cd med værker af Axel Borup-Jørgensen,
og tilmed får man et smukt filmportræt af ham. Dens helt særlige attraktion er dvd'ens animerede
undervandsfantasi som et visuelt parallelspor til orkesterfantasien Marin, som man kunne kalde et modstykke
til Claude Debussys tre skitser til havet, La Mer. Animationen af en verden på havets bund er et
eventyrligt visuelt kunststykke, som så at siger suger lytteren ind i Marin og faktisk hjælper til at følge med
den uhyre komplekse strøm af klange og rytmer".Information


"På både abstrakt og tonemalende vis og med en ufattelig detaljerigdom skildrer værket havscener, og
til Lückow Films animerede sekvenser bliver musikken næsten uudholdelig uhyggelig. Handlingen giver
god plads til at man selv kan digte med, og Borup-Jørgensens mesterværk udi elementarkræfter får en ny
og spændende kaliber i de nye omgivelser. DR Symfoniorkestret og Thomas Søndergårds nyindspilning
er også med på den medfølgende cd, hvor man kan koncentrere sig endnu mere om deres mesterlige
fremførelse" Klassisk, 6 stjerner
"Farverigt og forunderligt... Ny film om verden under havet fabulerer over symfonisk mesterværk af lyrisk
dansk modernist”. ”Deres ansigter er gådefulde. Deres underkroppe ligner sneglehuse, og vi ved ikke
hvad det er for en undervandsverden, de bevæger sig igennem på deres vej hen imod et enormt gult
plasmatræ, der skaber opdrift og lader dem svæve vægtløse gennem vandmasserne, op mod lyset."
Politiken

Der Deutsche Klassikpreis
Den 14. oktober 2018 modtog MARIN i Konzerthaus Berlin ved en Gallakoncert transmitteret på den
tyske TV-station ZDF, en af den internationale musikindustris største priser, den tyske OPUS Klassik, Der
Deutsche Klassikpreis, i kategorien ”Musik-DVD-/Blu-ray-Produktion des Jahres" (Musik).
Kategorien omfatter samtlige internationale klassiske musikproduktioner udgivet på DVD/Blue Ray.
https://www.opusklassik.de/
 

Borup-Jørgensen
www.borup-jorgensen.dk
DR Symfoni Orkestret
www,drkoncerthuset.dk
www.ourrecordings.com
www.ourrecordings.com

For yderligere oplysninger:
Lars Hannibal
OUR Recordings
Esromgade 15, 1315,
2200 København N, Denmark
Tel: +45 4015 0577
hannibal@michalapetri.com